Tandplejer søges til Tjæreborg

 

Tandlægerne Tjæreborg søger nyt ”familiemedlem”

Er du tandplejer, så får du nu muligheden for at blive en del af vores “familie” i Tjæreborg. Du kommer til at indgå i et team på 18 dedikerede medarbejdere fordelt på 5 tandlæger, 3 tandplejere, 9 klinikassistenter og 1 økonomi/HR medarbejder. 

Hos os betyder vores kultur alt og det er derfor vigtigt, at du passer ind i fællesskabet og gerne vil bidrage positivt. Vi arbejder efter princippet om, at alle tager ansvar og hjælper alle i klinikken. Vi passer på hinanden, og det gælder også på tværs af faggrupper. Dette giver os en vild god synergi, og gør at du aldrig vil føle dig overladt til dig selv. Det betyder at du som tandplejer vil få glæde af 
 
vores dygtige klinikassistenter, som altid står klar, når du har brug for hjælp lige fra hygiejneopgaver til spørgsmål vedr. makroer i Aldente
vores tandlæger, som altid vil være tilgængelige og klar til at bakke dig op, når du skulle have brug for hjælp til b.la. behandlingsplaner eller specifikke patientcases mv. 
vores tandplejere, som altid er klar på sparring og fælles kurser med målet om faglig udvikling 
synlig ledelse, som altid er tilgængelig 
 
Med vores kultur, bliver du ført trygt ind i din nye stilling hos Tandlægerne Tjæreborg. Det er vigtigt for os, at du hurtigt bliver en del af vores familie og kommer trygt i gang med jobbet. Derfor vil du i de første 14 dage ikke have patienter, men kommer til at følge vores dygtige tandplejere. Dermed kan du i stedet fokusere på at blive en del af klinikken, så du er klædt rigtigt på til at modtage alle vores dejlige patienter. Ligesom vi passer på hinanden, så passer vi også på vores patienter.  
 
Stillingen er på mellem 27 og 32 timer. Arbejdstiderne skal vi sammen med dig få tilpasset, så det passer ind i din hverdag. Tiltrædelse snarest muligt.
 
Kravet er, at du er uddannet tandplejer. Du kan være nyuddannet, eller du kan have flere års erfaring. Det som betyder mest for os er, at du har en høj faglig stolthed og sætter en ære i at behandle patienterne godt, så de føler sig trygge. 
 
Giver dette anledning til spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte økonomi/HR-medarbejder Mette Geick på tlf. 61 65 92 13 eller mg@tt33.dk
 
Har stillingsopslaget vakt din interesse, så udfyld formularen nedenfor, vedhæft dit CV og evt. ansøgning og send det til os.
 
Alle ansøgninger vil blive behandlet med fuld fortrolighed.
 
 

Vi er medlem af dinTANDLÆGE og tilbyder herigennem bl.a.:

  • efteruddannelsesprogram
  • faglige aktiviteter
  • sundhedsforsikring

dinTANDLÆGE er en demokratisk sammenslutning af privatejede og uafhængige tandklinikker med fokus på omsorg og sundhed. Læs mere: www.dintandlæge-erhverv.dk

 

Firma
Tandlægerne Tjæreborg
Stillingsbetegnelse
Tandplejer
Arbejdssted
Tjæreborg Stationsvej 33, 6731 Tjæreborg
Ansøgningsfrist
Snarest muligt